Berlin Marathon 2008
Det siges, at alle marathonløbere på et tidspunkt møder muren. Det skete også for 20 Langgarvere på turen rundt i Berlin søndag den 28. september. Vi mødte den endda adskillige gange, men det var heldigvis kun markeringen af, hvor Berlinmuren engang var et vartegn på adskillelsen mellem øst og vest. Det var en dag, hvor alle Langgarvere gennemførte i fin stil, og hvor vejret ikke fås bedre til langdistanceløb – køligt, solrigt og ingen vind. Så var der lige Heile Gebrselassie, der løb verdensrekord på 2:03:59. Fantastisk.
Langgarvernes forberedelse var i orden. Marathongruppen, der blev dannet i foråret, har givet en god mulighed for at komme i rigtig god form. Målet var klart fra starten – vi skal alle gennemføre Berlin Marathon i september. Fine træningsplaner med mange dejlige fælles løbeture har skabt en gruppe, der kan lide at være sammen, og alle har støttet hinanden på bedste måde. Tak til Kirsten og Dorthe for det gode initiativ.
Turen til Berlin var arrangeret af Marathon Travel, og mange havde taget den lange tur fra fredag til mandag. Det var en god ide, da de stive ben havde godt af en hviledag inden turen hjem i bus – og så blev der også tid til lidt shopping i KaDeWe. Hotellerne havde forskellig standard, men så lærte vi det!
Lørdag var der Frühstückslauf fra Charlottenburg til Olympiastadion. Mere end 11.000 løste op for musklerne på denne måde. Senere var der sightseeingtur. Gruppen var på italiensk restaurant lørdag aften og det tog laaaang tid, så Mantovani på Uhlandstrasse kan ikke anbefales. Nå; nerverne sad måske også lidt uden på tøjet. Peter fik i hvert fald lært klokken natten til søndag!
Søndag morgen var vi tidligt oppe for at nå morgenmaden inden busserne kl. 7 kørte os til startområdet. Selvom vi var i god tid, bliver det hurtigt hektisk, når næsten 40.000 løbere fra 107 nationer samles. Godt at nogen havde prøvet det før og kunne give gode råd om det praktiske. Pludselig var klokken 9 og vi var på vej ud på de 42,195 km, ud til mere end 60 musikgrupper og 1 million tilskuere. Sikke en oplevelse.
Det største sug i maven kom dog på den sidste kilometer. Turen gennem det historiske Brandenburger Tor og frem mod mål, hvor mange tusinde tilskuere var samlet, giver mig stadig gåsehud. For en amatør må det være noget af det største. Vi havde kæmpet os igennem den klassiske distance.
Min egen forberedelse havde været præget af en dårlig achillessene og var langt fra optimal, så jeg er mere end lykkelig for at komme under 4 timer. Uden min kone Carina havde det ikke været muligt. Hun muntrede op, når det gjorde ondt – altså hele turen! Tak skat.
Hvorfor var det så lige mig, der skulle skrive denne artikel? Jo; den der bedst kunne gætte sin egen sluttid, skulle skrive. Jeg gættede kun 13 sekunder forkert....
Tak for en god tur til alle.
Poul Erik