Triathlon udvalget

Sidst opdateret: 17 January, 2012

 

Vores stævne Hillerød Triathlon afholdes igen d. 19. august 2012.

Se Torbjørn Sindballes videoblog om triathlon ... (link til Dansk Triathlon forbund) how to fix and do ... og noget om Copenhagen Challenge, en fin lille samling on-line video'er hvor mesteren øser af sin enorme erfaring - rigtig god fornøjelse !.


Hillerød Triathlon

Hvem er vi?Svømning Flere langgarvere dyrker motionstri.
En lille gruppe medlemmer ønsker også at have mulighed for at deltage i triathlon- og duathlonmesterskaber, derfor er Langgarverne medlem af Dansk triathlon forbund (Dtrif).
Kontakten mellem klubben og Dtrif varetages af triathlonudvalgets formand, der samtidig er bestyrelsesmedlem i Langgarverne.

Licens

Deltagelse i forbundsmesterskaber kræver at udøveren er "medlem" af Dansk Triathlon forbund. Det betyder i praksis, at man ved medlemskab opnår startret.
 
Medlemskab af D.Tri.F gælder for et år ad gangen, og søges i januar/februar måned.

I Langgarverne søger udvalgsformanden for de klubmedlemmer, der måtte ønske det. Annonceres på hjemmesiden, når det er tid.

Hvad koster det

Som medlem af Langgarverne er man også automatisk medlem i triathlonafdelingen, for samme pris.
Endvidere dækker klubben også udgiften til medlemskab af Dansk Triathlon Forbund. 

Ved deltagelse i mesterskaber under Dtrif er de samme regler gældende som for resten af klubben. D.v.s. startafgift dækkes fuldt, og der ydes transporttilskud.

Flere af os deltager i mesterskaber hvert år. DM i duathlon deltager vi oftest flere i, men selv til EM på Ironman distancen, har man kunnet se Langgarvere deltage.
Se mere på klubbens "alle tiders rangliste" under statistik.

Løbere Træning 
-->

Klubbens triathleter træner ofte individuelt. Dels fordi vi er en lille gruppe, og dels fordi vi er meget forskellige i træningsmetode.
De fleste af os bruger tri som supplement til en anden sportsgren, der ofte er hovedsporten.
Så Langgarverne er for det seriøse sportsmenneske, der træner selvstændigt, og ikke behøver en gruppe at træne fast sammen med, og ej heller har behov for grundlæggende træningsvejledning.

Flere af os løbetræner med løberne i klubben. Cykeltræning foregår for det meste individuelt. Langgarverne har desuden bassintid i Hillerød Svømmehal, hver torsdag i vintersænonen.

Trænere

Vi har ikke uddannede triathlontrænere i klubben. 
Men hos de aktive udøvere findes en del erfaring, man som ny med fordel kan trække på - bare spørg løs !.

Klubdragt

Langgarvernes tritøj anmeldt hos Dtrif.: rød top med sort og gråt, klublogo på brystet og klubnavn på ryggen begge dele trykt i hvidt, sorte bukser. Ingen krav til børnedragt.


    
Klik på billederne for at se en forstørrelse.

Vær obs på, at den viste singlet er damesingletten, herresingletten er helt grå på ryggen.

Klubtur

Hvert år inviterer triathlonudvalget på en klubtur for hele klubben. Vi deltager i en motionstri i omegnen, hvor der ofte er både en kort og en lidt længere distance. Der er altid god tilslutning til dette arrangement, hvor vi alle konkurrerer mod, og især med hinanden. Et populært arrangement, så følg med i klubbladet og på hjemmesiden.

Øvrige tilbud

Alle klubbens tilbud står selvfølgelig åbne for alle medlemmer. Det drejer sig om de årlige klubture til deltagelse i motionsløb, vintergymnastik, spinning i vintersæsonen, fester, sommerens testløb m.m.

Hillerød Triathlon

Hillerød Triathlon er klubbens eget stævne. Et stævne vi har arrangeret siden 1983, og som i dag er et af Danmarks største motions triathlon stævner.
2011 udgaven satte ny deltagerrekord med 820 deltagere.