|
SKOVLØBEREN
MARATON DISTANCEN 
|
 
Kære langgarvere
Skovløberen afholdes hvert år i den første weekend af september med både en marathon-, halvmarathon- og kvartmarathonrute og nu også 5éren og Børne-O-løb (rute følger). Marathon og halv-marathon ruterne bringer løberne igennem den smukke – men også kuperede skov omkring Hvalsø. De to lange ruter går over Sjællands højeste punkt Gyldenløveshøj- undervejs er der udsigt til Skjoldenæsholm gods – Særløse Overdrev og selvfølgelig masser af varieret skovterræn.
Kvartmarathon og 5ér ruten kommer ikke forbi Gyldenløvshøj, men bringer løberne på en også smuk tur igennem skoven omkring Hvalsø.
Hvert år besøges Skovløberen af mellem 800-1000 løbere, der alle ønsker at give sig i kast med nogle af Sjællands hårdeste marathon og halvmarathon ruter. Alle fire ruter har start og mål i Hvalsø by, hvor der er gode muligheder for omklædning samtidig med at der er gode transport og parkeringsmuligheder.
Se mere på www.skovloeberen.dk
(BEMÆRK! DETTE EVENT ER TIL MARATON DISTANCEN) 
 ANDRE DISTANCER VÆLGES I ANDET EVENT
 
Hilsen
Carina Mørch Fabisak og Mads Møller
 
Vigtig Information.
Husk at til alle klubløb skal der mødes i klubtøj, såfremt du møder til et klubløb i andet tøj end klubtøj, så vil du efterfølgende blive bedt om selv at betale hele startgebyret. Ligeså ved manglende fremmøde.